Ejer du et sommerhus eller kolonihavehus på lejet grund? Uden korrekt registrering i tingbogen kan det blive en stopklods for både lån og salg – men med Geopartner ved din side får du en samlet løsning, der sikrer dine rettigheder.

Flere og flere ejere af sommerhuse og kolonihavehuse oplever netop det. Hos Geopartner mærker vi en stigende efterspørgsel på at få oprettet eller opdateret bygningsblade – særligt fordi realkreditinstitutter i dag stiller krav om det, når der skal optages lån eller gennemføres et salg.

Tinglysningsspecialist, Nina Artis-Carlsen fra Geopartner fortæller om en konkret sag, hvor et sommerhus ikke tidligere var registreret i tingbogen som bygning på fremmed grund. Det blev først et problem, da en potentiel køber ville finansiere købet via et realkreditlån – og realkreditinstituttet krævede, at sommerhuset blev registreret med et bygningsblad.

“Det er mit klare indtryk, at det er blevet standard, at realkreditinstitutter kræver et oprettet og opdateret bygningsblad,” siger Nina Artis-Carlsen. “Det handler om at kunne stille sikkerhed i ejendommen – og det kræver, at den er tinglyst korrekt.”

Vi håndterer hele processen

Som landinspektører er der nogle dele af processen, som kun vi kan stå for, da det kræver en beskikket landinspektør. Der er dog flere fordele ved at lade en landinspektør fra Geopartner håndtere hele processen.  Vi sikrer en samlet løsning, der både omfatter måling, dokumentation, ansøgning til Geodatastyrelsen og tinglysning. Dette bliver også bakket op af Nina, som forklarer:  “Det er en opgave, hvor kun en landinspektør kan stå for dele af processen, så mange vælger, at vi løser det hele.”

En væsentlig fordel ved at få oprettet et bygningsblad i forbindelse med et ejerskifte er, at den første tinglysning ofte er afgiftsfri. “I den konkrete sag kunne vi anmelde køber som første ejer af bygningen, og dermed undgik de både tinglysningsafgiften og den variable stempelafgift,” fortæller Nina Artis-Carlsen.

Bliv kontaktet om et uforpligtende tilbud

Skal vi tage en snak om din fritidsbolig?

Det er en opgave, hvor kun en landinspektør kan stå for dele af processen, så mange vælger, at vi løser det hele.

Nina Artis-Carlsen, ejendomsjuridisk assistent
Geopartner

Når du overvejer at sælge

Det er ikke kun ved ejerskifte, at det kan være en fordel at få oprettet eller opdateret bygningsbladet. Også ved omlægning af lån stiller realkreditinstitutterne ofte krav. “Mange sommerhusejere opdager først behovet, når banken beder om det. Men man kan også være proaktiv – f.eks. hvis man overvejer at sælge og vil gøre ejendommen klar til et fremtidigt salg.”

Nina peger også på, at det i visse tilfælde kan give tryghed at få tinglyst ejerskabet – også selvom det ikke er et krav. “Hvis man har investeret mange penge i en bygning, er det rart at kunne dokumentere ejerskabet offentligt.”

Geopartner tilbyder også samlede løsninger til grundejer- og sommerhusforeninger, hvor man kan opnå en lavere pris pr. ejendom, hvis flere går sammen om opgaven. “Det giver rigtig god mening i foreninger med opsparede midler, som ønsker at sikre deres medlemmers fremtidige muligheder,” slutter Nina.

 

Vil du være på forkant og undgå problemer, når du skal sælge eller låne i din fritidsbolig?

Geopartner står klar til at hjælpe dig med en samlet løsning – fra opmåling og dokumentation til korrekt registrering i tingbogen.

Kontakt os i dag og få tryghed i ejerskabet.

Else-Marie Ulvsgaard

Else-Marie Ulvsgaard

Områdechef Sjælland, landinspektør
Erik Bay Thomsen

Erik Bay Thomsen

Kontorleder, landinspektør, partner

Bliv kontaktet

Vi er altid åbne for en snak, så kontakt os for at høre, hvordan vi kan hjælpe.